panjabi.dk Beachvolleycamp 2004
- det blev årets bedste beachoplevelse
2004 var året hvor panjabi.dk BeachvolleyCamps for første gang løb af stabelen. En tur hvor i alt 35 campdeltagere, instruktører og ledsagere var afsted. Premierenturen løb over alt forventning, og du kan her læse om nogle blandt andet de oplevelser som Morten Mau samt Peter Lyø havde med Alanya og Palm Beach Club.Peters beretning:
”Selve Palm Beach ligger perfekt ud til Middelhavets blå-grønne bølger, udsigt over Alanya største seværdighed samt med rigtig godt sand på stranden.
Vinden er en sjælden gæst, og når den endelig viser sig, er det i begrænsede mængder. Stedet er derfor perfekt til beachvolley. Ydermere bliver samtlige baner plejet, vandet og klargjorte både før, under og efter træningspassene.”
”Ligeledes er der gode muligheder for at finde kompetente sparringspartnere da mange dygtige tyrkiske beachspillere sommeren igennem holder til på Palm Beach Club.”
Ydermere er ejerne af Palm Beach selv beachvolley-entusiaster, hvilket smitter positivt af på alle. Selv de andre strandgæster følger med i træningens gang.”
Mortens beretning:
”Hvis jeg skal beskrive forholdene på Palm Beach Club for en beachvolley spiller, vil det være – Paradis!” ”Der er i det hele taget kun positive ting at sige om forholdene på Palm Beach Club. Det er en klub der lever og ånder for beachvolley og servicen er i højsæde. Hver morgen var banerne gjort i stand og klar til brug, og når det blev varmt op ad dagen blev banerne vandet af en af de utallige medarbejdere som var ansat til at få det hele til at fungere. Alt sammen var med til at vi som beachvolleyspillere og instruktører ikke skulle tænke på andet end det vi var kommet herned for – beachvolley.”
” Mulighederne for en optimal forberedelse til sommerens beachvolley tour var i hvert fald til stede.”
”De mange baner betød også, at hver enkelt spiller fik langt flere boldberøringer, da det var små grupper der blev trænet i, og boldberøring er alfa omega i bestræbelserne på at blive en god beachvolley spiller. ”Beachcampen var en ubetinget succes, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil være en årlig tilbagevendende begivenhed for deltagerne.”
Har du lyst til at se billeder fra panjabi.dk BeachvolleyCamps 2004? Så klik her og gå direkte til vores billedgalleri.

